Sandy var en god hund…baade foer og efter han doede

Jeg lovede jo at jeg ville skrive lidt mere om det der med, at hundene ikke er kaeledyr her, saa her kommer det.

I torsdags var vi hos Mrs. Hua’s, den lokale “bar” (ja i citationstegn, for intet her er det samme som derhjemme) her i landsbyen. Vi havde spist, men fik alligevel serveret noget koed i krydret sovs, det er aabenbart kotyme her. Vi spurgte hende hvad det var, og hun svarede “It is dog. You know? Wruf-wruf?”. Vi havde egentlig besluttet os for, at vi ville smage hund, hvis vi fik det serveret paa et tidspunkt, fordi det er en del af deres kultur, og man viser de lokale respekt ved at spise det, der bliver serveret. Men det her var lidt noget andet, for om morgenen havde vi faaet at vide, at den aeldste hund Sandy var blevet slaaet ihjel natten inden, slaaet i hovedet med en kaep. Her har de ingen mulighed for at kastrere eller sterilisere hundene, saa naar der bliver for mange af dem, er der kun en udvej. Og saadan noget godt koed lader man jo ikke bare gaa til spilde, vel?

Saa ja, vi spiste Sandy. Den gamle hund, som flere gange har ligget og sovet for foedderne af mig paa min veranda. De, der havde smagt hund foer, sagde, at det smagte godt af hundekoed at vaere. Jeg kunne ikke smage andet end kvalme.

Den naeste dag havde jeg det saa daarligt, at jeg ikke kunne dykke. Jeg er sikker paa, at det var Sandys haevn…

6 tanker om "Sandy var en god hund…baade foer og efter han doede"

  1. Hej igen. Jeg tror at jeg ville overveje at blive vegetar, eller også skal du tænke som de oprindelige indianerne i USA, hvis de slog en god fjende ihjel, en god fjende var var en der havde udvist tapper-, og snuhed, havde været svær at opspore osv. når man så endelig havde haft held til at slå ham ihjel så spiste man hans hjerte for at “få hans ånd i sig”, for at vise respekt og for at overtage alle hans gode egenskaber.
    Men hvordan er det med de der knækkede haler på kattene, hvorfor gør de ikke også det med hundenen?
    Og er dem med de knækkede haler, er det dem man spiser eller dem man ikke spiser??

    PS. jeg ville riste rugbrødet og spise det med sovsen på.
    KH

    Vibse

  2. Ad, ad og 1000 X ad! Det var da ulækkert! Og at du tilmed var blevet venner med den!! Altså når du kommer hjem og bliver sur på Molly skal du ikke spise hende. Godt nok er hun irriterende, men du skal ikke ligefrem spise hende!
    Men ellers lyder det som om du har det godt :)
    Håber du kommer hjem i god behold.

    Ta soeur
    Signe

  3. Æv sikken en skæbne eller hvor er vi blødsødne…….. Lidt at tænke over apropos mit 1. indlæg om mad. Jeg giver lige Hunter et extra klap.
    Vi har haft besøg af Grethe, Paul og hans forlovede, Kira, fra Venesuela + Kirsten & Peter + din mor og far – på vej til lufthavnen- Birte & Co. + Christina & co. Det var rigtigt dejligt at se Grethe igen – hun ser bragende godt ud og har det tilsvarende alder og alt taget i betragtning. Kira virker som en sød pige og Paul er vist temmelig forelsket. De skal giftes formentlig mellem jul og nytår i Venezuela, så vi kan jo begynde at spare op til juleferie i Sydamerika 😉 Er du frisk?
    Edina er blevet 4 år og selvom hun ikke ville holde fødselsdags, så var jeg i Hørsholm og fejre hende. På lørdag d. 3. sept. skal den pukkelryggede til Hørsholm og se, om vi må få lov af fejre hende – det kan jo være at hun kan bestikkes med en gave eller to …….

  4. Kære Marie
    Åh nej, vi vil holde vores kæledyr langt væk fra dig, når du kommer hjem. Jeg synes du er enormt sej at du smagte på dyret, og er lidt glad for at du ikke faldt for det med et brag. Jeg vil røbe for dig at jeg smagte hest fornyligt, og det smagte faktisk godt!! Men hund tror jeg ikke jeg har lyst til at prøve at smage på. Her er der udskrevet valg – så der er kun valgkamp i TV – vi skal stemmet den 15. Spændende!!
    Jeg er flyttet ud til Bent, lækkert.
    Knus Birte

  5. Det var godt at du kom godt frem og at du ikke synes flyveturen var lang og Vi håber du får noget godt mad og vi håber også at du har det godt og at du omgåes nogle søde og rare mennesker.Er det sjovt at dykke og hjæpe dem i Cambodia. K.h Amalie og familien Jacobsen

  6. Kære Marie – ja og i dag skulle vi så vænne os til alle Christinas lækre kager – jeg tror der var 6 forskellige, så aftensmaden er droppet. Anders er flyttet ind hos Katrine. I morgen skal Kat og Cille skrive ansøgninger, jeg har lovet at hjælpe lidt til. Jeg håber det giver pote for dem. Kristoffer har siddet sit stuebord i hjel – det kunne være han skulle gå på ris-diæten, send venligst opskrifter.
    Vi talte om at lave en julefrokost når du kommer hjem, måske det skal være dig der bestemmer menuen. Skal hilse fra Bent. Stort Kram Birte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *