Going home

Klokken er næsten 22 søndag aften. Lejligheden er tom for møbler, og vi har lige spist vores sidste middag sammen som bofæller. Mine tasker er propfulde og færdigpakkede, og der er virkelig ikke plads til en my mere i nogen af dem. I morgen tidlig klokken 7 (!!!) kommer der en gut og inspicerer vores lejlighed, og så er det farvel. Farvel Boston, farvel Boston College, farvel lejlighed, farvel bedste semester nogensinde. Mit fly letter halv otte om aftenen, og hvis alle islandske vulkaner ellers ter sig, som vi har aftalt, så er jeg i København klokken 12 på tirsdag. Hjemme.

Jeg er så træt, at jeg ikke kan tænke to sammenhængende tanker (så det er godt, at man kan skrive dem ned i stedet). Jeg har det som om, at jeg ikke har sovet ordentligt siden en gang før Thanksgiving. Er gået alt for sent i seng, enten fordi jeg har været ude eller siddet på biblioteket og læst til eksamen eller skrevet opgave, eller er stået tidligt op af samme sidstnævnte årsag.

IMG_3417

Set i eksamenslokalet…

Jeg havde min sidste eksamen i fredags, og siden er tiden gået hurtigt med at få overstået juleshoppingen, set det sidste af Boston, pakke, se alle mine nye venner for sidste gang og sige en masse bitre farvel (og gå en sidste meget tom og mærkelig tur gennem et campus, som er så ulig noget jeg sikkert nogensinde får mulighed for at studere på igen). Der har ingen tid været til at slappe af i, og det giver bagslag nu. Det har været nogle sindssygt intense sidste uger, og jeg glæder mig sådan til at få lov til at sove længe. Men ikke til at tage hjem…

Forstå mig ret; Jeg glæder mig til at se min familie og mine venner, jeg glæder mig til at holde jul og til at komme tilbage til smukke København, jeg glæder mig til at se min CYKEL igen og til at spise rugbrød med leverpostej for første gang i lang tid. Men det har været svært at sige farvel til alle de mennesker, jeg har mødt. Folk begyndte så småt at rejse midt på ugen, og da den første af mine gode veninder skulle hjem torsdag, og det klokken 4 om morgenen gik op for os, at nu var det altså farvel, så skete det med ordudvekslingen “Wow. Sker det her virkelig?” “Det ved jeg ikke. Gør det?” “Det føles så mærkeligt…” Jeg har fået en del tætte venner fra Danmark, som jeg jo uden tvivl kommer til at se igen, og så er der dem fra resten af Skandinavien og Europa, som det jo altså også er forholdsvis nemt at besøge – men når folk bor i Californien eller andre steder i USA, så gør det jo unægtelig gensyn noget sværere (og mindre sandsynlige). Desværre. Jeg tog også afsked med min Internationale Assistent (en slags mentor på skolen) Bella, som jeg har fortalt om før, og det var en seance fyldt med knuder i maven, og som vi faktisk var nødt til at gentage et kvarter senere, fordi vi skulle have det sidste med. Det har nok set sært ud for forbipasserende…

IMG_3424“Føler du så, du er klar til at tage hjem?” og “Ville du blive her, hvis du kunne?” er spørgsmål, som jeg har fået flere gange den seneste uge, end jeg kan tælle. Og de er ikke til at svare på; på den ene side glæder jeg mig, og på den anden er det med stort vemod, at jeg rejser. Jeg tror ikke, jeg var blevet mere “klar” af at blive her en, to, tre måneder til. Jeg ville ønske, at mit ophold havde varet mere end bare fire måneder – men jeg ved også, at det ikke vil være det samme at komme tilbage i forårssemesteret. Der vil ligesom mangle nogen.

Det har, uden tvivl, været det bedste semester i min uddannelse indtil videre. Til andre som går med tanker om at tage på udveksling, kan jeg kun sige: gør det, gør det, gør det! Processen kan synes lang og kompliceret, men man får det tusinde gange igen. Jeg er så glad for alt det, jeg har oplevet, og som jeg aldrig vil glemme.

Det blev en lidt sørgmodig smøre! Skal vi ikke lige slutte af på en lidt mere munter måde? Der er så mange indlæg, I ikke har fået, og så mange begivenheder, jeg ikke har delt med jer. En af dem er fra sidste uge, hvor jeg (inden vi skulle sige farvel til vores faste yndlings-torsdagsbar) holdt dansk klippe-klister-julehygge-dag i lejligheden og inviterede nogle af de bedste mennesker, jeg kender lige her. De blev introduceret til risengrød og flettede julestjerner, og så fik vi amerikansk eggnog med brandy i, som var lidt specielt men ganske julet. Det var en stor succes og en god måde at samles inden vi blev spredt for alle vinde.

IMG_3345 IMG_3346 IMG_3347 IMG_3348 IMG_3352Tak, tak, tak til alle dem, der måtte læse dette af den ene eller anden grund, og som har været med til at gøre mit semester uforglemmeligt. Til jer andre: Vi ses igen lige om lidt. Halvandet døgns tid, måske.

Jeg har virkelig, virkelig nydt at være så privilegeret at få lov at være en del af “the Boston College community” dette semester, men præcis ligesom sidste gang, så har opholdet udenlands også kun gjort mig mere sikker på, hvor jeg hører hjemme – og på at der ligger mange flere rejseoplevelser og lurer i fremtiden.

IMG_3358

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *