1. december

Dengang jeg var i Australien ved juletid, sagde jeg til alle, at det ikke var så slemt at være væk hjemmefra på den bedste tid af året. Det havde noget at gøre med, at det var 30 grader varmt, og at juletræerne ved siden af palmerne mest virkede som en dårlig prank. Så i og med at det ikke føltes som jul, så føltes det heller ikke som at gå glip af noget.

Jeg har for lidt tid siden brokket mig over, at de er virkeligt langsomme om at komme i gang med julestemningen herovre, fordi de først skal have overstået Halloween og Thanksgiving, før de kan starte. I torsdags var det så Thanksgiving (mere om det senere), så i weekenden regnede jeg jo med, at NU måtte amerikanerne om sider få fingeren ud. Men ved i hvad? Jeg tror, at jeg har indset, at julestemningen nok var til stede dengang før Thanksgiving – det var bare den forkerte julestemning. Jeg har i hvert fald ikke mærket noget anderledes, her efter kalenderen er begyndt at sige december.

Det, som julestemningen ude i den offentlige sfære handler mest om her, er alt det afskyelige slik man fra nu af kan købe i butikkerne. Julen er lavet af plastik og e-numre, og så er den frygtelig kommercialiseret. Den er ikke hyggelig. Og så er der jo det kæmpe issue, at julen herovre er en langt mere kristen højtid end derhjemme, hvor den (vil jeg altså vove at påstå), har lige så meget at gøre med den danske kultur og traditioner, mytiske fortællinger om nisser osv. og så det, at vi altid har fejret denne tid på året (jf. vikingernes solhvervsfester). Tager jeg fejl? Måske. Men hele religionsproblemet betyder også, at man her i Massachusetts, for ikke at træde nogen over tæerne fordi alle (især jøder) skal have lov til at udfolde sin egen religion, holder julen på et noget andet niveau. I mange folkeskoler og andre offentlige institutioner ikke må synge julesalmer, have juletræ eller fortælle juleevangeliet. Og fordi den amerikanske jul netop handler om Jesu fødsel (og coca-cola), og ikke om nisserne på loftet, så er der jo ikke meget tilbage, når man tager det væk.

For en som mig, som lever og ånder for december måned, som glæder sig til jul fra sommerferien er slut, og som stadig ser julekalender, når jeg kan komme til det (min LILLEsøster synes, jeg er frygtelig pinlig), så er det altså noget nær en katastrofe at sidde 1. december og ikke være i julestemning. Endnu mere smertefuldt bliver det, når den grusomme opfindelse Snapchat gør, at alle ens venner sender glade snaps (billeder, til dig over 50) af adventskranse, pakkekalendere, kalenderlys, æbleskiver og familiejuleklip. En lille tåre fældes hver gang.

Så i dag tænkte jeg, at det måtte der gøres noget ved! Heldigvis havde min søde mor pakket en nød-julepose til mig, da familien kom på besøg dengang i oktober. Så her til eftermiddag kom jeg sgu til at pjække en lille bitte smule fra skole, og så hoppede jeg i de uldne sokker, tændte et kalenderlys i en improviseret lysestage i form af en colaflaske (som sagt, cola er et meget vigtigt element i julen) og drak te og spiste brunkager fra mors føromtalte julepose, mens jeg så DR’s julekalender Tidsrejsen under dynen.

IMG_3265Det hjalp en lille smule!

Jeg er virkelig, virkelig glad for at være her i Boston, og savner egentlig ikke Danmark som sådan. Men jeg glæder mig nu over, at jeg når hjem til at kunne fejre dansk jul.

Lige nu kører soundtracket til Alletiders Julemand på repeat, og om lidt skal jeg ud at spise pizza med en masse søde mennesker, og i morgen lover jeg at fortælle jer om min tur til Atlanta, New Orleans og New York!

Glædelig jul!

2 tanker om "1. december"

  1. Jeg har på INTET tidspunkt sagt at du var “frygtelig pinlig”! Det eneste jeg har sagt var, at Tidsrejsen virkede barnlig, og at jeg derfor måske var blevet for gammel til den – altså MIG selv. Bare for at pointere det 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *