Midterm season

For et par uger siden var jeg med til at lave dette indslag for nyhederne på Boston Colleges tv-station:

Midterm season har i den grad været over os.

Som sagt har jeg haft vanvittigt travlt på det seneste, og den primære grund har været de såkaldte midterms. Undervisningssystemet herovre er meget anderledes end på Københavns universitet, hvor jeg er vant til bare at møde (mere eller mindre) op til timer i fire måneder, for så at afslutte med lang læseferie og afsluttende eksamener. Så nemt slipper man ikke her! Semesteret igennem har vi både små prøver, som tæller med i den afsluttende karakter, og så midterms her i midten af semesteret, som næsten tæller for en halv eksamen. Og det hele foregår mens der bliver kørt på for fuld skrue af de vanlige afleveringer og lektier.

Det lyder hårdt, og det er det jo egentlig også, men så er det heller ikke værre. Altså, det hårde er, at man skal læse på en helt anden måde, end man er vant til, fordi man bliver testet i stoffet hele tiden. Men niveauet er klart lavere end derhjemme, og så er de der tests altså heller ikke særligt slemme…lad mig introducere jer til professor Barry, som er min underviser i faget Visual Communication Theory.

Da vi havde vores første prøve i faget for en måneds tid siden, var det noget af et kulturchok for mig. Nu har jeg ikke haft en skriftlig presensprøve siden gymnasiet, men da var det noget der var forbundet med relativt strikte regler og ikke noget med at løbe om hjørner. Så jeg fik mig noget af et kulturchok. Stemningen til prøven var vildt laid back, folks telefoner ringede midt i det hele, døren stod åben og der var generelt en del uro. Og det mærkeligste er, at det er helt almindeligt, at folk går op og spørger læreren om hjælp til spørgsmålene midt under prøven. Jeg tænkte, at det må jeg sgu da også prøve, og da jeg så gjorde det, gav hun mig svaret på spørgsmålet. Jeg har lært, at det generelt er nemt at snøre sig til flere point, og så går luften ligesom lidt ud af konceptet. Jeg tror, at alle testene kun er til for at holde de studerende ved ilden, så de husker at læse gennem semesteret. De er jo så unge og umodne her; ikke klar til at tage vare på deres eget studie.

Den første prøve var en masse spørgsmål med sandt/falsk svar, hvilket er standard herovre. Det er jeg ikke så stærk i, da jeg er vant til i Danmark at blive undervist i kritisk sans og det at diskutere, så jeg kan se både for og imod i de fleste spørgsmål, afhængigt af hvordan man ser det. Så glad blev jeg da også, da jeg opdagede, at læreren simpelthen havde talt vores point sammen forkert og givet de fleste en formgav karakter, da hun havde trukket for mange point fra. Der var tydeligvis ingen af de andre 30 studerende, som lagde mærke til det, men matematik på A-niveau i gymnasiet betaler sig tydeligvis! Så på den måde gik jeg fra et B- til et B i første prøve.

Nu havde jeg jo lært spillets regler og var klar til at kaste mig ud i prøve nummer to, som fandt sted i sidste uge. Det var sandt/falsk spørgsmål igen, men hvad gør det, man går jo bare op og får talt svaret ud af kvinden… Prøven gik rigtig godt, men den ene af de fejl, jeg fik, kunne jeg godt have været foruden, for det var jo hende, der havde givet mig svaret! Det fik hun at vide torsdag på sit kontor, og minsandten om hun ikke stryger fejlen og giver mig et A?

Og det er altså helt almindeligt at snige sig til højere karakterer på den måde. En fyr fra min klasse gik også op og sagde, at han altså kun fik denne her fejl, fordi han havde misforstået spørgsmålet…så den blev også strøget.

Det er så dumt, men hey, ikke dummere end den, der vælger ikke at udnytte systemet!

I torsdags havde jeg min sidste midterm, og så har jeg kun to små prøver og så eksamener til sidst, så i november bliver der dejligt meget tid til afslapning, fest og rejse.

Vi fejrede afslutningen på dette semesters midterm season ved at tage på Frost Ice Bar i Boston:

IMG_2890.JPGDet var sjovt, men heller ikke mere end det. Mange penge at betale for, hvad det var: en lille bitte bar hvor alt er lavet af is, det er -10 grader, og drinksene er dyre. Nu er det afprøvet!

På vej derhen gik vi forbi en oldgammel berømt kirkegård i Bostons downtown, og her så vi et vaskeægte spøgelse! I hvert fald en sær gut, som gik rundt i cirkler på den med hængelås aflåste kirkegård, iført sort tøj og med blod løbende ud af øjnene og armene flagrende som en flagermus. Det var virkelig syret, og man kan godt mærke, at Halloween-sæsonen, som er så kæmpestor herovre, er over os…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *