Om at leve som en nomade

Saadan her ser mit hjem aka. min rygsaek ud lige nu:

Ja, jeg ved den kan vaere svaer at spotte! Og hele molevitten skulle gerne vaere pakket sammen til en nogenlunde baerbar stoerrelse inden i morgen formiddag, hvor jeg flyver til Alice Springs. Suuuuk… Nu ved jag da, hvad jeg skal bruge min aften paa!

Farvel ulidelig luftfugtighed, goddag ulidelig varme. Savner sne.

M

 

Edit: Miraklet skete!

En helt almindelig dag vol. 2

Foerste gang..

Anden gang..

Tredje gang..

Sikke en dag! Jeg kunne slet ikke stoppe igen – det var alt for sjovt. Nu har jeg saa ogsaa bare mega hovedpine; satser paa, at jeg ikke har forvildet mig ud i en hjernebloedning.

Jeg elsker Cairns.

M

Great Barrier Reef

Saa kom jeg ENDELIG ud at dykke igen! Og saa endda i Great Barrier Reef – verdens stoerste koralrev. Herligt herligt.

Fra tirsdag til torsdag var jeg paa en tredages “liveaboard” dykkertur, hvor man bor paa en stor baad ude paa revet. Det var virkelig luksus i forhold til at bo paa hostel og lave sin egen mad :) og dykningen var helt fantastisk. Man kan godt se, at “Find Nemo” skal foregaa i Great Barrier reef; fiskene er som taget ud af en tropisk akvarieforhandler. Korallerne er de stoerste, smukkeste og mest farvestraalende, jeg har set, og jeg kunne dykke flere timer ad gangen her, hvis det ikke var fordi jeg ville loebe toer for ilt..

Jeg havde 13 dyk paa tre dage, saa da jeg kom tilbage i forgaars, var jeg saa udmattet, som jeg aldrig tror jeg har vaeret foer. Vi lavede ikke andet end at spise, sove og dykke; vi stod op kl. 5.45 hver dag for at dykke inden morgenmaden, og dagens sidste dyk var et nattedyk kl. 19.15. Jeg havde ikke proevet at nattedykke foer, men det var virkelig spaendende. Naar det er moerkt gaar trevallyerne (store rovfisk) paa jagt efter smaafisk i lyset fra vores lommelygter. De er ret kloge; de har laert at blive under baaden i loebet af dagen, for om natten lyser baaden vandet op, og saa kan de se deres bytte. Saa snart vi hoppede i vandet var de med os, og det var lidt som at lege gud, for hvis man lyste paa en lille fisk, saa var trevallyerne efter den med det samme. Og saa var der hajerne :) Dem var der mange af! Men fuldstaendig ufarlige, bare rolig. Det var White tip reef sharks, som er ca. to meter lange og virkelig flotte faktisk.. Paa det ene nattedyk var der to hajer som blev ved med at cirkle omkring vores gruppe, og de kom helt taet paa. Enestaaende :)

Saa blev Nemo fundet

Box fish – man forstaar, hvorfor den har faaet sit navn

Alt i alt var jeg altsaa mere end tilfreds med turen og noed det i fulde drag. Dykning er klart en af mine hylder i livet, og jeg kunne godt forestille mig at uddanne mig videre inden for det og bo paa en baad som denne her imens – hvis ikke det var for den konstante gyngen. Det kunne jeg altsaa ikke helt vaenne mig til, og slet ikke naar jeg skulle sove. Ens seng skal altsaa staa stille! Soesygen laa i baghovedet hele tiden. Men dejlig var turen. Enhver dykker skal prove at dykke her! Lars og Anna..

I dag har jeg vaeret paa en endagstur til Port Douglas, Cape Tribulation og Daintree regnskoven – den aeldste i Australien. Vi var bl.a. inde i The Wildlife Habitat, dyreparken hvor jeg skulle have arbejdet som frivillig i april. Vi var ogsaa paa river cruise paa Daintree-floden, hvor vi saa en krokodille – men aerligt talt, har denne blog ikke handlet lige lovligt meget om dyr paa det seneste? Indlaeg om turen maa I taenke jer til – jeg har noget andet i aermet til de kommende dage.

Hold jer muntre.

M

Magnetic Island

Sidste weekend fra jeg paa Magnetic Island, som er en lille oe uden for Townsville. Oeen har den stoerste koncentration af vilde koalaer i Australien, saa der maatte jeg selvfoelgelig ud :-) Det er naermest een stor nationalpark bestaaende af regnskov, bjerge og strande. Et virkelig smukt og afslappende sted. Jeg boede paa et rigtig fint hostel, stort set beliggende inde i regnskoven; og saa var det tilknyttet en lille koala-/dyrepark ved siden af, saa dyrelivet var lige uden for doeren:

 

Som sagt ville jeg gerne ud og se en vild koala – man er vel i Australien for at se dyr, man ikke kan se derhjemme, ikke? Foerste dag gik jeg derfor en lille tur ind i junglen, men jeg var kun heldig nok til at hoere en koala, ikke se en. De har en meget lidt charmerende lyd, for et ellers ret charmerende dyr – saadan en blanding mellem en boevs, et snork og et grynt. Som bliver ved. Jo. Naeste dag havde jeg dog heldet med mig. Jeg gik en lang tur til et fort fra foerste verdenskrig (eller anden. Var mere interesseret i at kigge efter koalaer end at laese skilte), hvor de ofte bliver spottet. Efter en time var jeg lige ved at give op, da jeg moeder fire tyskere, som gaar den modsatte vej af mig. De siger, at de har moedt to hollaendere, som havde set en koala ikke saa langt derfra. Saa jeg gik med dem tilbage, og fandt den lille bamse oppe i et trae:

Om mandagen tog jeg bussen fra Townsville til Cairns – en bustur som viste sig at blive lidt dramatisk. Der var en aboriginal-familie med bussen, og efter nogle timer begynder den ene kvinde at blive ekstremt hoejroestet. Hun synger, raaber, bander og graeder og er til stor gene for de andre passagerer (jeg sad heldigvis helt foran og hun helt bagi). Paa et tidspunkt er der faktisk en fyr lidt aeldre end mig som stiller sig op og naesten raaber ad hende: “YOU DON’T HAVE TO BE SO LOUD! JUST SHUT UP OKAY!”. Lidt dobbeltmoralsk, men altsaa, intet hjalp. Til sidst maatte chauffoeren ringe til politiet, og vi ventede paa dem naesten en time i en mikroskopisk flaekke kun et lille stykke vej fra vores destination. Da politiet endelig kom og tog hende med, viste det sig, at hun havde haft ren vodka i sin vandflaske… Det er altsaa ikke kun et rygte, at aboriginerne har svaert ved at klare sig i et moderne samfund. Her i Cairns er der rigtig mange af dem og man ser det over det hele: de ryger og drikker i ekstreme maengder, de slaar deres boern, haenger paa gaden, taler daarligt engelsk og gaar i slidt toej… Jeg tror, at mange af dem er hjemloese, selvom staten vist giver dem bolig og dagpenge, for ligesom at dysse deres problemer ned og undgaa ballade med dem. Men de kan bare ikke finde ud af at leve en moderne livsstil. “Integrationen” (kan man kalde det det, naar de egentlig er landets indfoedte?) af Aboriginerne er nok en af den australske stats stoerste problemstillinger, men det er som om, at de ikke vil se det i oejnene. I gaar var det Australia Day, en helligdag hvor australierne fejrer den dag i, de foerste hvide mennesker kom til landet. Det bryder aboriginerne sig selvfoelgelig ikke om, bliver fejret. Saa 200 af dem havde demonstreret uden for det hus, hvor Julia Gillard (premierministeren) var til fest – og hun maatte eskorteres derfra af politiet. At doemme efter omtalen af episoden i aviser og i radioen, virker det som om, at folk er mere bekymrede for hende end for dem. Synd. Der er virkelig meget racisme omkring dem, og australierne mener helt tydeligt og uden omsvoeb, at de hvide er vigtigere end aboriginerne. De er faktisk ret egocentriske og synes selv, at de er saa vigtige. USA vol. 2. Altsaa, jeg kan godt se, at det er irriterende, naar aboriginerne drikker sig fulde paa bussen, men der maa jo vaere en graense…

Naa, tilbage til busturen. En lille solskinshistorie kommer der skam ogsaa :) Paa et tidspunkt mellem Townsville og Cairns kommer vi til et omraade med en masse skilte med paaskriften “Beware: Crossing cassowaries”. Cassowaryer er saadan nogle store strudse-lignende fugle, som kun lever i Australien og er ret sjaeldne. I Danmark er der jo hjorte over det hele, men hvor tit er det lige, at man ser en krydse vejen, selvom der er skiltet? Netop. Saa sandsynligheden for at loebe ind i en cassowary var ikke stor. Men vi var saa heldige at se en  gaa over vejen lige foran bussen. Med sin lille unge. Og der er kun 1500 tilbage af dem i verden..

Jeg haaber I nyder sneen mens jeg nyder varmen! Og hvis I skulle have hoert noget om de ekstreme vejrfaenomener, som er i Australien lige nu, saa skal I ikke vaere bekymrede; oversvoemmelserne er i Brisbane, hedeboelgen er i Perth og cyklon-truslerne er i Vestaustralien. Her i Cairns er det bare regntid. Alt er som det plejer!

M