Push up, back foot, front foot, stand up!

Se lige her, hvor sej jeg var i sidste uge, hvor jeg var fem dage paa surf camp med Surf Camp Australia:

Man kan ikke vaere lige god hver gang…

Jeg havde en rigtig god uge, og jeg vil virkelig anbefale alle at proeve at surfe, hvis de tager til australien – det er en hel livsstil hernede, en del af deres kultur, ligesom ski er det i Sverige og Norge. Naesten alle australiere kan surfe, og her i sommerferien er strandene fulde af surfskoler hvor store grupper af selv helt smaa boern og nogle faa instruktoerer traener i boelgerne. Det kan godt vaere lidt deprimerende at se en seksaarig, som bare suser derudaf, mens man selv stadig har problemer med at komme op og staa.. Men det fik mig til at taenke paa, hvor meget de maa stole paa havet hernede. Jeg kan ikke forestille mig, at man i Danmark nogensinde ville sende 20 boern under ti aar mere eller mindre alene ud i Vesterhavet, naar der er store boelger!

Surfing er baade haardt, svaert og rigtig sjovt, saa det skal jeg forhaabentligt proeve mere af, mens jeg er i Australien. Jeg skal jo helst ikke glemme teknikkerne igen :)

Coming up: Indlaeg fra Leconfield-farmen.

Ses,

M

Jul

Glædelig jul! Jeg håber, at I alle havde en dejlig aften. Min juleaften blev tilbragt i Frederikskirken, den danske kirke i Sydney:

Vi startede kl. 15 med dansk julegudstjeneste i kirken med danske julesalmer og det hele. Så begyndte julestemningen endelig at indfinde sig! Kirken var propfyldt, og det var sjovt at se, hvor mange danskere der bor i Sydney – selvom dette jo kun var en brøkdel af dem. Derefter blev der budt velkommen til de af os, som også skulle være med til julemiddagen. Det var mest backpackere og andre på gennemrejse ligesom mig, som skulle holde en forældreløs jul down under men ikke ville gå glip af dansk julemad. Kl. 18 begyndte så den helt store julemiddag med alt hvad der dertil hører: and, flæskesteg, brun sovs, brune kartofler, rødkål, risalamande, kirsebærsovs osv. Alt var som det kunne have været i Danmark – eneste minus var, at sovsen ikke helt var som mormors :)

Efter middagen dansede vi selvfølgelig om juletræet, og det med den obligatoriske “Nu’ det jul igen”, hvor vi alle løb i en lang kæde gennem kirken, ud på gaden og tilbage i forsamlingshuset. Ærgerligt at der ikke var nogle australiere på en sen aften-spadseretur rundt i kvarteret, de ville have fået sig et kønt syn! Dem der var så heldige at have fået pakker hjemmefra pakkede så gaver op. Det gjorde jeg ikke, for mine var desværre ikke kommet frem endnu :(. Så vi andre måtte nøjes med det vi kunne skrabe sammen i den efterfølgende pakkeleg, som forløb mens der blev serveret dansk kringle og hjemmelavet konfekt – af vaskeægte Odense marcipan og nougat. Så bliver det ikke meget bedre! Jo, måske lige hvis familien havde været her.

Vejret er endelig ved at være, som jeg var blevet lovet inden jeg rejste herned. Jeg har ladet mig fortælle af de lokale, at på denne tid af året har de normalt omkring 30 grader eller derover – så da Sydney bød på 18 grader og medfølgende regn, var det altså lidt skuffende. Og upraktisk, når man kun har pakket to langærmede trøjer. Nogen fortalte mig, at Australien var varmt! Men altså, igår kom heden for alvor, og jeg er sikker på, at det var julemandens gave til mig, når nu mine pakker hjemmefra ikke er kommet. Så disse dage skal nydes med afslapning, strand og snorkelling.

Det var vist alt for nu. Fortæl gerne om jeres juleaften. Hvad gik jeg glip af, og hvad skal jeg være misundelig over? Sikkert det meste. Jeg lover, at der ikke går lige så lang tid som sidst, inden næste indlæg. Tre uger er for meget, jeg ved det! I mangler også stadig at høre om surf camp og jackeroo/jilleroo school. Men jeg tror stadig, at det bliver svært at være en lige så aktiv blogger hernede, som jeg var i Cambodja – når det kommer til internethastighed, er Australien virkelig et u-land, tro det eller ej.

M

En kort update

Hej alle

Her kommer lige en kort update. Jeg rejste jo fra Danmark paa det der hedder et working holiday visum gennem den danske organisation Alott. En anden dansk pige, Charlotte, rejste paa samme fly som mig og med samme firma, saa hende har jeg tilbragt det meste af den foerste uge med. Vi har brugt rigtig meget tid paa work and travel-kontoret (hvor vi har vaeret hver eftermiddag), som er det firma vi har i “ryggen” og som hjaelper os med bankkonto, tax file number, jobsoegning, finde et sted at bo og hvad vi ellers skulle have af spoergsmaal. De er virkelig flinke og hjaelpsomme :) Naar vi ikke har vaeret der, har vi gaaet rundt i Sydney og leget turister – vi har bl.a. set Wildlife Sydney (hvor I saa billeder fra forleden), vaeret i Sydney Tower og paa havnerundfart og haengt ud i solen i Hyde Park.

Jeg har nu forladt Sydney for de naeste 13 dage og sidder nu i Tamworth, 6 timer med tog nordpaa. I morgen skal jeg ud paa en farm og ride paa heste og laere at vaere cowboy i vildmarken i 11 dage sammen med nogle andre unge. Det skal nok blive spaendende! Ved ikke helt hvad jeg skal forvente mig af det, saa det lader jeg bare vaere med. Der er nok ikke internetforbindelse derude, saa forvent ikke et indlaeg foer jeg er tilbage. Den 17. december vender jeg tilbage til Sydney, hvor Charlotte og jeg har vaeret saa heldige at faa lov til at leje en lejlighed 10 km fra centrum af en dansker, der hedder Thomas, som vi fandt gennem en facebook-gruppe for unge danskere i Sydney. Han skal til Danmark over julen, og vi kan derfor bruge den fra d. 9. december til 4. januar. Vi har vaeret ude og kigge paa den, og den er virkelig laekker. Ligger paa 13. etage lige under tagterrassen, og der er swimmingpool, jacuzzi, sauna, fitnessrum m.m. Det hele for kun 350 dollars for to personer i fire uger! Til sammenligning betaler man som regel 160 dollars om ugen for at bo paa sovesal paa et vandrehjem. Saa det er lidt af et fund og vi glaeder os meget :)

Fra d. 19.-23. december har vi tilmeldt os en surf camp – alle de andre backpackere, vi har modt, har sagt, at det er et absolut must og det skal man bare proeve hernede. Saa nu maa vi se om det er noget, vi kan finde ud af. Juleaften bliver tilbragt i Den Danske Kirke i Sydney (tak til Vibse for at give et godt raad!) og juledag er der en stor fest for backpackere paa Bondi Beach, som vi nok deltager i. Min tid indtil jul bliver altsaa ret presset, men mellem jul og nytaar skal der forhaabentligt slappes af i lejligheden og paa stranden – og mon ikke de nye surfer skills skal afproeves?? Naar Thomas kommer tilbage i januar tager jeg videre op af oestkysten – saadan ser planerne i hvert fald ud for nu. De kan jo naa at aendre sig!

Det var hvad jeg lige kunne komme paa at fortaelle for nu. Der skal nok komme mere – og billeder! Der er frit internet i lejligheden, saa forhaabentligt faar jeg mulighed for at blive en lidt mere flittig blogger der.

Og nyd nu lige julen for mig, ikke? Det med julestemning kan de altsaa ikke finde ud af hernede. Der er noget fundamentalt forkert i at have et juletrae staaende ved siden af en palme, at pynte op i regnbuefarver eller at have en kaempe julemand i julemandskostyme haengende paa en bygning naar det er 25 grader udenfor. Altsaa!

Pas paa jer selv.

M

I dag

Hej igen

Der skal nok komme et ordentligt Australien-indlaeg senere, hvor I hoerer mere praecist om hvad jeg gaar og laver (og ikke mindst hvad jeg skal lave hernede). Men der er bare saa meget at lave og faa styr paa her i starten. Jeg synes bare lige jeg ville vise jer, hvem jeg har tilbragt dagen i dag med:

Koala med unge

Undulater

Wallaby

Kaenguruer ved fodringstid. Vidste I, at en kaengurumor kan saette sin graviditet paa standby i 12 maaneder, hvis hun har en anden unge i pungen?? Lidt smart!

Emu

Papegoeje

Endnu en koala. De er altsaa bare kaere! Jeg efterlod gerne alle mine sko og alt mit toej i Australien, hvis det betoed, at ville faa plads til ham her i min rygsaek. Jeg haaber, at jeg faar lov til at arbejde med disse dyr, naar jeg skal vaere frivillig paa et Wildlife Sanctuary oppe i Port Douglas i april.

En “lille” saltvandskrokodille – kun 5 meter.

Et dyr…

Den opmaerksomme laeser vil opdage, at jeg har faaet nyt kamera af mine kaere foraeldre. Det betyder, at der nok vil komme nogle ganske fine billedindlaeg paa bloggen. Jeg kan i hvert fald godt maerke forskel i kvaliteten. Tak mor og far! Men det kraever, at jeg falder over noget hurtigere internet. Her i Sydney gaar det altsaa langsommere end i Cambodja!

Hav det maegtigt.

M