Sandy var en god hund…baade foer og efter han doede

Jeg lovede jo at jeg ville skrive lidt mere om det der med, at hundene ikke er kaeledyr her, saa her kommer det.

I torsdags var vi hos Mrs. Hua’s, den lokale “bar” (ja i citationstegn, for intet her er det samme som derhjemme) her i landsbyen. Vi havde spist, men fik alligevel serveret noget koed i krydret sovs, det er aabenbart kotyme her. Vi spurgte hende hvad det var, og hun svarede “It is dog. You know? Wruf-wruf?”. Vi havde egentlig besluttet os for, at vi ville smage hund, hvis vi fik det serveret paa et tidspunkt, fordi det er en del af deres kultur, og man viser de lokale respekt ved at spise det, der bliver serveret. Men det her var lidt noget andet, for om morgenen havde vi faaet at vide, at den aeldste hund Sandy var blevet slaaet ihjel natten inden, slaaet i hovedet med en kaep. Her har de ingen mulighed for at kastrere eller sterilisere hundene, saa naar der bliver for mange af dem, er der kun en udvej. Og saadan noget godt koed lader man jo ikke bare gaa til spilde, vel?

Saa ja, vi spiste Sandy. Den gamle hund, som flere gange har ligget og sovet for foedderne af mig paa min veranda. De, der havde smagt hund foer, sagde, at det smagte godt af hundekoed at vaere. Jeg kunne ikke smage andet end kvalme.

Den naeste dag havde jeg det saa daarligt, at jeg ikke kunne dykke. Jeg er sikker paa, at det var Sandys haevn…

Ting man vaenner sig til paa Koh Rong Samloem

  1. Gekkoer. De er over det hele! Jimmy the Gekko bor i vores bungalow og er ca. 30 cm lang, blaa med roede prikker. Han kan bedst lide at haenge ud oven over min hylde, og om natten over min seng (i hoved-enden – godt der er myggenet i mellem!). Saa naar man hoerer den der skrabende lyd af noget der kravler 20 cm fra ens ansigt lige naar man er ved at falde i soevn, saa er det bare Jimmy.. Hans lillebror bor paa badevaerelset, saa man skulle tro, at vi var nogenlunde fri for smaakravl, men de lader ikke til at goere deres job godt nok.
  2. Kryb. Kakerlakker er fast inventar paa badevaerelset om natten, og de kan isaer godt lide at spise af det der gele der sidder paa ens shaver (ydrk!). Den anden nat fik de selskab af en skorpion, men den var lille og jeg tror jeg var for traet til at freake ud, saa de fik bare te slag med min shampooflaske, saa Jimmy kunne faa noget natmad..
  3. Ris. ALTID en del af frokost- og aftensmaaltidet, kun to ud af tre gange til morgenmad. Jeg er egentligt ikke blevet traet af maden endnu, men folk siger, at man bare skal give det 2-3 uger..
  4. Hunde og katte i store maengder. De er over det hele i landsbyen, og de fleste af dem er virkelig tynde, for her er de ikke kaeledyr, saa man skal undgaa at knytte sig for meget til dem – mere om det senere. Det siges, at de braekker halen paa dem, som ikke skal spises paa et tidspunkt..
  5. Galen. Hoens er der ogsaa over det hele, og hanen synes altsaa det er morgen kl 4.30, og saa bliver han ellers ved med at gale resten af dagen.
  6. Fugt. Man vaenner sig til at vaere vaad det meste af tiden. Hvadenten det er pga. regnen, fordi man bader paa stranden, fordi man sveder eller lige har dykket, eller fordi man lige har vaeret i bad fordi man lige har svedt eller dykket.
  7. Bare taeer. Det foeles saa maerkeligt at gaa med klip-klapper her inde i byen, og man har hele tiden lyst til at tage dem af, for ude paa oeen gaar alle i bare taeer doegnet rundt.
  8. Lave priser. En cola paa oeen koster en halv dollar, en iste en kvart, og man skal virkelig flotte sig, hvis man bruger mere end en dollar paa en dag. Da vi skulle have frokost herinde i byen, var vi ikke helt sikre paa om vi ville betale 5,5 dollars (30 kr) for en menu bestaaende af sandwich, lemonade og kage – vi skulle jo spare! Alt der koster mere end 2 dollars skal man lige overveje, om man virkelig gerne vil have..
  9. Generelt bare maerkelige lyde eller lugte, som man for det meste ikke har lyst til at vide hvor stammer fra!

Kulturchok

Saa kom jeg endelig i kontakt med noget internet. Vi tilbringer weekenden i Sihanoukville, som er den naemeste by paa fastlandet, og man maa sige, at man virkelig laerer at saette pris paa de smaa ting hernede – aldrig har et varmt brusebad og en sandwich foeltes bedre!

Jeg ankom jo til oeen sidste torsdag, og sikke en bustur herned. Trafiksikkerhed er ikke det samme som i Danmark… Trafikken i Phnom Penh er et stort kaos, og det bliver ikke bedre af at cyklister, tuk tuks, biler, busser og motorcykler skal dele 1-2 vejbaner. Og hvad goer det, at buschauffoeren taler i mobil og ryger mens han koerer? Eller at overhale mens der er biler i modsatte vejbane? Eller overhale indenom selvom der kun er et spor og der koerer en knallert lige ved siden af? De maa da bare flytte sig! Og de der to streger i midten af vejen – de betyder da ingen ting, heller ikke selvom det er midt i et skarpt sving…

Men overlevede gjorde jeg da. Og blev sejlet ud til oeen hvor jeg moedte de andre volunteers. Det er lige midt i et skift, saa det er lidt maerkeligt at alle er i farvel-humoer naar jeg er i goddag-humoer. Folk er rigtig soede og sjove, og jeg maa bare nyde den korte tid jeg har med de fleste af dem, inden de rejser.

Mandag begyndte jeg paa mit dykkercertifikat, og det var virkelig fedt. Nu ved jeg at jeg er kommet til det rette sted :-) Jeg var lidt bange for, at jeg havde brugt alle de penge forgaeves, for hvad nu hvis jeg ikke kunne lide det? Ikke kunne finde ud af det? Gik i panik saa snart jeg kom i vandet med udstyret paa? Men det er heldigvis ikke tilfaeldet. Saa jeg brugte min weekend paa at laese den 250 sider lange dykkerbog (paa engelsk – det tog sin tid! Hvorfor laerer man ikke i gymnasiet hvad “buoyancy” betyder? “Valve”? “Gauge”? De ord ville have vaeret gode at kunne!). Min dykkerinstruktoer er rigtig god (ja, saadan en langhaaret, amerikansk surfer dude-type), og jeg skulle gerne blive faerdig med foerste niveau paa mandag, saa jeg kan komme med ud paa nogle surveys og vaere med til at redde verden. Men man ved aldrig med vejret, saa det er svaert at planlaegge noget..

Jeg haaber I har det godt derhjemme! Hvad kunne I godt taenke jer at hoere mere om? Naeste gang jeg kommer til internet er tidligst naeste weekend, men maaske foerst om to uger.

Der kommer flere indlaeg om lidt!

M

Ankomst: Phnom Penh

Kaere alle

Sidder paa en internetcafe i Phnom Penh. Rejsen forloeb fuldstaendig smertefrit og foeltes slet ikke saerligt langvarig. Fik visum med det samme uden problemer, og bagagen var heldigvis ikke blevet vaek :-)

Blev hentet i lufthavnen af en fra Projects Abroad, som koerte mig til en af lejlighederne inde i byen, hvor de frivillige, som arbejder her, bor. Her skal jeg saa vaere til i morgen tidlig, hvor jeg vil blive koert til bussen der koerer mig til Sihanoukville ved kysten, og her bliver jeg hentet af en fra oeen, som vil foelge mig med baaden ud til Koh Rong Samloem. Saa ja, i morgen bliver endnu en dag, som ogsaa bliver brugt paa transport..

Der er ikke ret meget at lave, for de frivillige, som bor her, er stadig paa arbejde. Klokken er halv fem og aftensmad er foerst kl. syv, saa noget skal jeg jo tage mig til! Kunne gaa en tur i byen. Er bare ikke helt sikker paa, at jeg kan finde vej hjem igen..

Naa! Det var vist det, har ikke oplevet saa meget endnu. Send mig gerne masser af opdateringer fra derhjemme :-)

KH. Marie

Ps. Qatar Airways kan virkelig anbefales, hvis I nogensinde skulle finde paa at besoege de kanter. Rigtig god service. Jeg anede ikke, at flymad rent faktisk kunne smage godt!

Ready for takeoff!

Så går det løs! Rygsækken er pakket og i morgen kl. 12 nul dut letter jeg fra Kastrup lufthavn med retning mod Phnom Penh i Cambodja.. Eller dvs. jeg har lige nogle stop i Doha og Bangkok, så turen kommer til at tage dejlige 22 timer. Fedt!

Nogle har spurgt nærmere til, hvad jeg egentlig skal ud og lave. Jeg skal ud og arbejde som frivillig på et natur- og miljøprojekt gennem en engelsk organisation, som hedder Projects Abroad. Jeg skal bo sammen med 20-30 andre unge fra hele verden, og vi skal bl.a. dykke, rydde op på strandende og i koralrevene, plante træer og hjælpe til på den lokale skole. Projektet ligger på øen Koh Rong Samloem, to timer med båd væk fra internet, rindende vand, strøm døgnet rundt og andet civiliseret tilværelse. Jeg glæder mig rigtig meget til at opleve en kultur og en tilværelse så fremmed fra den, jeg er vant til – men det betyder også, at der nok kommer til at gå til tider lange mellemrum mellem mine indlæg her på bloggen.

Om lidt er der en sød pige, som kommer hjem til mig, og så skal vi over til endnu flere søde piger og spise os tykke til hvad man vel kan kalde Den Sidste Nadver. Man ved jo aldrig, hvornår jeg kommer forbi vestlig mad igen, vel?Jeg glæder mig til at tilbringe min sidste aften i Danmark i lang lang tid i dejligt selskab!

Vi snakkes på den anden side!

M