Hjem kære hjem

Ahhh sne.. Rugbrød.. Familie.. Venner.. Og ÆØÅ på tastaturet.. Jeg er hjemme igen, og det er rart. Rigtig rart! Men det betyder også, at min tid som blogger er ovre. For nu, i hvert fald. Det har været virkelig sjovt og lærerigt, men også tidskrævende. Derfor sætter jeg pris på alle jer, der har fulgt med og kommenteret – det er dejligt at vide, at folk har tænkt på mig, mens jeg har været væk. Jeg ved ikke, om dette er bloggens død, for som sagt håber jeg da, at min fremtid byder på endnu flere eventyr, som skal dokumenteres. Og HVIS jeg nu skulle kaste mig ud i at blive hverdagsblogger (det er blogning er faktisk ret vanedannende..) en dag, ja så er det nok her, at I kan finde mig. Men det er der vist ingen risiko for lige foreløbig.

Her er nogle af mine egne favoritbilleder fra Australien, som I endnu ikke har set endnu. Mangler du en screensaver? Så snup en af disse!

Hold jer muntre.

M

Et sidste indlaeg fra Aus.

Hej derhjemme

Det her bliver det sidste indlaeg fra Australsk grund – i morgen kl. 16 saetter jeg mig paa et fly hjemad, og skulle, hvis alt gaar som det skal, gerne lande i CPH kl. 14 soendag. Og jeg glaeder mig.Jeg glaeder mig til kulden, til at gaa en tur i sneen med overtraeksbukser paa, til at kaste en snebold efter min soester, og til at se, at aarstiderne rent faktisk skifter. Jeg glaeder mig til at kramme min familie i lufthavnen, til at ringe til mine veninder og aftale at ses et par timer senere, til at sove i min egen seng, til at haenge mit toej ind i mit skab og til at spise en leverpostejsmad. Jeg gaar ud fra, at det er rigtigt, at man ikke laerer at saette pris paa, hvad man har, foer man har vaeret det foruden i et stykke tid. Det har jeg nu!

Jeg har virkelig nydt Australien, og jeg har set og oplevet ting, som jeg ved, at jeg aldrig kommer til igen. Jeg ved, at jeg vil savne det! De sidste par uger isaer har vaeret helt fantastiske; jeg har moedt en masse mennesker, og jeg savner allerede alt den sjov vi havde ude i outbacken og paa Great Ocean Road. Men som jeg ogsaa skrev, da jeg forlod Cambodja, saa er det tid til at tage hjem nu. Jeg har stort set ikke vaeret hjemme i seks maaneder, og nu har jeg behov for at faa en normal hverdag op at koere igen. Der skal penge paa kontoen.. Der skal slappes af.. Og forberedes til naeste destination. Hvor bliver det? Det vil tiden vise. Maaske tager jeg tilbage og besoeger Cambodja. Eller det kunne vaere en dykkerferie i Thailand. Jeg kunne tage til Afrika og lave mere frivilligt arbejde eller til Honduras og tage et dive master-kursus. Eller jeg kunne tage en interrail-tur rundt i Europa og pleje mine mange nye bekendtskaber, eller tilbage til Australien og koere i bil op ad Vestkysten. Mulighederne og droemmene er mange, og jeg skal helt sikkert afsted igen – paa et tidspunkt. Nu skal jeg lige hjem til mit Danmark foerst. Det er der, jeg hoerer til. Det er jeg blevet sikker paa.

Ude er godt men hjemme bedst.

M

P.s. Skal vi vaedde med, at der gaar max en uge i kulde-land, foerend jeg droemmer mig tilbage til den sydlige halvkugle?

Om misforstaaelser

Hoert for nylig:

  1. “Danmark – er det Holland?”
  2. “I taler fransk i Danmark, ikke?”
  3. “Der er mange danske turister, som kommer herned for at se deres dronnings hjemland”
  4. “Alle lande i Europa koerer da i venstre side af vejen…”
  5. “I har saadan cirka minus 30 grader om vinteren i Danmark, ikke?”
  6. “Der er ingen europaeere, som kan gribe eller kaste, for I har ingen boldsport, hvor man skal bruge haenderne”.

Australiernes viden om Danmark og Europa er ikke til at prale af…

Facts vol. IV – aboriginal version

Det vidste I ikke om det gamle folk:

  1. Indtil 1969 var aboriginerne klassificerede som dyr, og blev beskyttet under dyrevelfaerdsloven. Loven siger, at man ikke maa torturere dyr, men gerne slaa dem ihjel.
  2. “Palya” betyder hej paa aboriginsk. Det betyder ogsaa “farvel”, “paa gensyn”, “hvordan gaar det?”, “hvordan er vejret?” og “hvordan staar det til med oekonomien i Europa?”. Bl.a.
  3. Ifoelge aboroginsk kultur er det meget uhoefligt at give haand, se i oejnene og staa foran en person, mens man taler sammen. Det er fordi, at denne adfaerd virker aggressiv og kun signalerer, at man vil slaas og prale med sin styrke.
  4. Der er 3 % aboriginals i Australien. Ser man kun paa Northern Territory, er der 27 % (der er saa ogsaa kun 200.000 mennesker i den stat – bare i Sydney er der 5 mio.). Her har man besluttet, at aboriginerne kun faar stoette, hvis deres boern gaar i skole. Til gengaeld bliver der mange steder i NT undervist i “white people things” og “black people things”.
  5. Iflg. aboriginsk kultur skal man ikke goere noget paa een maade, hvis der er en anden mindre kompliceret maade at goere det paa. De har derfor ikke noget imod at koere 200 km i bil i stedet for at gaa turen barfodet, at bruge en spade til at grave et hul i stedet for en pind, eller at koebe en boef i supermarkedet i stedet for at jage larver i oerkenen.
  6. En kamp mellem to aboroginere foregik ved, at de slog hinanden i hovedet med en pind, indtil een begyndte at bloede. Det er fordi, at liv er for vigtigt i oerkenen til, at man kan lade det gaa til spilde. Herefter stoppede kampen, og den som ikke bloedte, havde vundet – men han havde saa ogsaa til opgave at pleje den andens saar. Hvorfor saa overhevedet slaas i foerste omgang, taenker jeg bare?
  7. Stenen hed ikke Uluru indtil den blev givet tilbage til aboriginerne i 1985 – den havde intet navn. Men de blev tvunget til at finde paa noget, fordi de hvide mente, at stenen og nationalparken skulle have et navn. Saa den blev opkaldt efter et lillebitte ubetydeligt vandhul i naerheden.
  8. Klatring paa Uluru er ikke ulovligt men uvelset. Den primaere grund er ikke, at stenen er hellig for aboriginerne (det er selve stenen ikke – kun nogle bestemte steder paa den) – men derimod, at de foeler personligt ansvar for alle, der faerdes paa deres grund. Mange er doede ved at klatre derop, og hver gang gennemgaaes et kompliceret sorgritual, hvor de bl.a. skaerer i sig selv.
  9. I bestyrelsen for Uluru-Kata Tjuta Nationalparken sidder fem aboriginske maend, fem aboriginske kvinder og tre hvide fra den Australske regering. For at goere klatring paa Uluru forbudt, skal alle vaere enige, og der er selvfoelgelig een af de hvide maend, som mener, at der ikke vil komme turister til omraadet hvis det ulovliggoeres.

 

 

 

Ladies and gentlemen…

…I present you: Verdens stoerste sten:

Jeg er kommet til Adelaide i South Australia efter at have vaeret paa en helt fantasktisk guidet tur i Centralaustralien; ogsaa kendt som “Den roede midte”, “Det aegte Australien” og – det lidt mindre flatterende – “Australiens roevhul”. Vi var 21 unge og en guide, og vi var sammen 24 timer i doegnet paa turen som varede fem dage og gik fra Alice Springs til Adelaide – det var sjove tider! Vi kom forbi Uluru (Ayers Rock), Kata Tjuta (The Olgas), Watarrka (King’s Canyon), Coober Pedy (verdens opal-hovedstad) og Flinders Ranges (en bjergkaede). Meget af tiden gik selvfoelgelig ikke bare med vandreture, men ogsaa i bussen med timer efter timer af koersel (over 2500 km) gennem oerkenen og dens helt utrolige landskab. Og det er ikke bare roede sandbanker; det er faktisk helt daekket af buske, graes og traer. Meget varieret natur og virkelig flot! Jeg er rigtig glad for, at jeg tog derind alligevel, for det er virkelig det “aegte” Australien, og ikke som noget man (jeg) har set foer. Vores guide var rigtig dygtig, og han kunne fortaelle en masse af de myter og historier, som er tilknyttet Uluru og Kata Tjuta – men han havde ogsaa vaeret guide i syv aar og havde set disse steder 250 gange, saa det ville vaere maerkelig, hvis han ikke kunne sit kram.. Eneste minus var den helt utroligt daarlige musik, han spillede i bussen – i det hele taget har Australierne generelt saa daarlig musiksmag, at det er foruroligende. Turen foregik paa aegte campingstil med faelles madlavning og soven i “swags” (kaempe-soveposer) under aaben himmel. Alt i alt en virkelig god tur, som jeg klart kan anbefale!

Jeg har ikke saa meget tid, saa her kommer lidt essentielle billeder:

Solnedgang over Kata Tjuta

Solopgang over Uluru

Mig ifoert hat – DET er en sensation. Kendere vil vide, at jeg om nogen ikke bryder mig om at have hat paa. Men solen var saa staerk, at mine oejne braendte og loeb i vand, hvis jeg noejedes med solbriller..

King’s Canyon

Flere vilde (ja!) dyr

Der laves baal og spilles paa didgeridoo (ikke helt succesfuldt..)

Endeloese veje.. Man kan se, hvordan heden stiger op fra asfalten bagest.

Vi skulle skrive vores navn og hjemland paa ruden

Her i Adelaide er det koldt – jeg vil tilbage til Alice Springs og 35 grader! Det var faktisk et virkeligt rart klima, og ikke ulideligt varmt, som jeg havde forudset, for luftfugtigheden er ikke-eksisterende derinde. Vi saa ikke en sky, foer vi kom langt ind i South Australia paa fjerdedagen, og det regner kun fire dage om aaret derinde.

I dag har jeg vaeret paa vinsmagningstur – ja I hoerte rigtigt! Turen gik til Barossa Valley, som skulle vaere et af de bedste vindistrikter i Ausyralien. Vi besoegte fire vinerier (?) bl.a. Jacobs Creek, som nogle af jer maaske har hoert om. Men bare rolig, jeg tog altsaa kun derhen, fordi den var med i en billig pakke-loesning sammen med to andre ture – er ikke pludselig blevet vintilhaenger. Er faktisk ret ligeglad med vin. Isaer roed. Folk kiggede ogsaa lidt maerkelig paa mig, naar jeg fortalte det, og spurgte selvfoelgelig, “jamen hvad laver du saa her?”. Heldigvis var jeg der sammen med tre andre fra Alice Springs-turen, saa vi kunne staa sammen i baggrunden og fnise over, at rieslingen lugtede af tun paa daase, mens de andre stod og proevede at se meget vigtige ud og talte om gardiner og toerhed..

I morgen tager jeg paa en tredagestur fra Adelaide til Melbourne ad Great Ocean Road sammen med to andre fra den anden tur, og fredag rammer jeg Sydney klar til hjemrejse pa loerdag – det er SNART!

M

Der har vaeret lidt toert her paa bloggen, naar det kommer til lister, saa dem faar i nogle af om lidt.