De sidste dage i Cambodja

Hjemvendt fra en vidunderlig rejse, udhvilet og forspist med leverpostej og frikadeller, tænkte jeg, at jeg lige ville forære jer et sidste billedindlæg fra Cambodja. Billederne er fra mine sidste dage på øen.

På vej ud på mit sidste dyk, hvor jeg var så heldig at låne et undervandskamera af en af de andre frivillige. Så nu kan I endelig få lidt at se af det, jeg har set på i tre måneder.

Collector urchin

Diadema urchins. På et survey kan det godt ske, at vi tæller 1000 af disse på 100 meter.

Giant clam

Cushion star fish. Man kan godt se, hvordan den ligner en sofapude, ikke?

Puffer fish – sådan en der puster sig op og bliver til en badebold med pigge, når den bliver bange.

En stor trevally

Stime af fusilier

Pink spot disease – en desværre meget almindelig koralsygdom.

Coral bleaching – endnu en sygdom. Opstår, når vandet temperatur bliver for høj, og de farvegivende alger forsvinder fra korallen.

Søhest. Og må jeg lige pointere, at man ALDRIG skal røre ved dyr under vandet!

Hua blev meget sentimental, da jeg fortalte hende, at “tomorrow me bye bye”, så selvfølgelig var et farvelkram på sin plads.

Sidste gåtur til landsbyen

Gira kom og sagde farvel ved båden..

..og ligeledes gjorde Frank

Et sidste blik på landsbyen

Jeg savner allerede det sted!

Om hjemrejse

Hej igen

Dette bliver saa det sidste blogindlaeg sendt fra Cambodjansk jord. Det er godt nok en maerkelig foelelse! Kl. 13 i dag bliver jeg hentet og koert til lufthavnen… Saa er det farvel til et land, som har foeltes som ens hjem og til mennesker, som har foeltes som ens familie. Det bliver haardt, men paa underlig vis foeles det ogsaa som om, at det er tid til at tage hjem nu. Som om jeg paa nuvaerende tidspunkt har gjort, hvad jeg skulle paa oeen. Hvis I forstaar? Jeg har laert saa meget af denne tur (og ja, jeg har faktisk laert andet end at dykke og at spise aeg og drikke oel!) og ville et eller andet sted ogsaa oenske, at jeg kunne blive. Jeg kommer helt bestemt tilbage til Cambodja en dag, for jeg er i hvert fald ikke faerdig med Asien :) Men nu er det tid til nye eventyr i Australien. Naar jeg foerst lige har vaeret hjemme og sige hej til dem jeg savner og spise en ordentlig dosis rugbroed med leverpostej..

Vi ses i morgen!

M

Ting man vaenner sig til hjemme i Danmark

Når nu ens datter/soester drager tre maaneder til Cambodja, er der nogle ting man skal vaenne sig til hjemme i Danmark:

  1. Knap så god mad. Når familiens madøre nr. 1 er væk hjemmefra, falder standarden…
  2. Man bliver ikke ringet op kl. 4 om eftermiddagen for at svare på “hvad skal vi have at spise?”…
  3. Søster går ned i karakter i fransk når storesøster ikke er der til at læse den franske stil i gennem…
  4. Markant mindre forbrug af popcorn…
  5. Affald – eller rettere manglen på samme. Skraldespanden er ikke længere fyldt til bristepunktet flere dage inden den bliver tømt. Den er nærmest halvtom. Mon det er ligesådan med vand og el…?
  6. Der er et ubenyttet rum i huset, som man kan fylde op med noget ragelse… som man kan tilbyde overnattende gæster…
  7. Skype er en genial opfindelse, men det er tidszoner ikke – og slet ikke sommertid. Nu er tidsforskellen 6 timer…
  8. At man begynder at stave blåbærsyltetøj som blaabaersyltetoej…
  9. Spam! Når én der kalder sig Best Socket Wrenches på bloggen skriver “I’m really amazed by this blog. Tons of useful posts and info on here. Thumbs up.”, ringer alarmklokkerne – og det har de gjort nogle gange…
  10. At man ikke kan gøre noget som helst ved “Jeg har måske brækket min ene tå” eller “Vi sover nok på stranden da alle hoteller er fuldt bookede”…
  11. Og sidst – men ikke mindst – man savner sin datter/soester…!

Hilsen s+m+f

Phnom Penh i billeder

Sidste stop paa ruten: Phnom Penh.

Nationalmuseet

Silver Pagoda

Royal Palace

Wat Phnom, et stort tempel paa en hoej i Phnom Penh. Det var her, at Emily og jeg endelig fik den roede uldsnor om haandleddene:

Armbaandet symboliserer god karma og et lykkeligt liv, og man faar det af en munk efter at have givet en donation paa et par dollars til templet. Med i koebet faar man ogsaa en velsignelse, hvor han sidder og chanter sproejter vand paa en. Munken grinede en del af os, som vi sad der foran ham med foldede haender og bukkede hoveder og proevede paa at se ud som om, vi vidste hvordan man gjorde. Dumme hvide mennesker! Vi er stadig ikke helt sikre paa hvorvidt han rent faktisk gav os en velsignelse, eller om han bare raabte ud over hele templet, at de skulle komme og se de her aandssvage europaeere, som kun er her for at vaere med paa moden…

Myldretid i Phnom Penh.. Det er lidt ligemeget om der er roedt eller groent, om du skal til hoejre, venstre eller ligeud, eller om der er mennesker ved fodgaengerfeltet – du skal bare frem!

Naar klokken naermer sig fem om eftermiddagen i Phnom Penh, saa lukkes de smaa sidegader af og fyldes med unge som gamle Phnom Penh’ere, som skal ud og nyde fyraftenen. Det goer de fx med fodbold, badminton, tennis – eller som her, volleyball.

Besoeg paa The Killing Fields, som er Cambodias Auschwitz. Cambodia har en virkelig, virkelig forfaerdelig fortid, og kun en broekdel af min generation ved noget om det. Hvordan kan man udelade noget, som kun kan beskrives som Holocaust version II, fra historieundervisningen? Og saa er det endda kun 30 aar siden..

;Staenglerne paa et sukkerroerstrae (eller noget i den stil). Kanterne er skarpe som en sav, og de blev brugt til at skaere halsen over paa ofrene, hvis folkene fra Khmer Rouge ikke lige havde et andet vaaben ved haanden.

Massegrav. De,som blev slaaet ihjel under Khmer Rouge var isaer folk med en uddannelse

Nogle steder kan man stadig se knoglefragmenter, toejrester og taender (nederste venstre hjoerne), som bliver skyllet op fra massegravene under regntiden. Eller det staar der i hvert fald paa skiltene. Ved ikke helt, hvor meget man kan stole paa, at det er aegte.

,Trae mod hvilket man slog spaedboern ihjel ved at holde dem i foedderne og banke deres hoved mod stammen. Ofte mens moedrene saa paa. Og spoergsmaalet om, hvorfor man slog uskyldige spaedboern ihjel, kan besvares med et af Khmer Rouges mantraer: “To dig up the grass, one has to remove the roots aswell”. Hvis man slog hele familien til en “fjende” ihjel, saa var der ingen haevnere tilbage. Et andet mantra, som Pol Pot og hans folk arbejdede efter, lyder: “Better to kill an innocent on purpose than to spear an enemy by mistake”.

.Killing Fields forblev hemmeligholdt/mystisk for omverden, fordi de var saa gode til at skjule begivenhederne. Bl.a. haengte de hoejtalere op i traeerne og spillede hoej musik hele dagen for at overdoeve skrigene fra de, der var ved at blive draebt. De brugte ogsa kemikalier til at skjule stanken fra ligene i massegravene.

Faengslet S21, hvor man blev tortureret og holdt fanget, indtil man blev transporteret til Killing Fields. Der er pigtraad for balkonerne, for at folk ikke skulle springe ud og begaa selvmord og maaske lide en lidt mindre forfaerdelig doed, end den der ventede dem..

Alle blev registreret og fotograferet ved ankomst; maend, kvinder og boern.

Puha, det blev godt nok en grum afslutning paa et ellers fint blogindlaeg. Saa lad os i stedet slutte af med lidt cheesecake: Nam nam!

Jeg vender tilbage til Phnom Penh paa fredag, fordi jeg og nogle stykker af de andre frivillige har planlagt at tilbringe weekenden deropppe, inden mit fly gaar om mandagen. Vi skal besoege en frivillig, som forlod oeen sidste uge og nu arbejder paa et andet projekt paa et boernehjem i byen. Dvs. at denne weekend er min sidste weekend i Sihanoukville. Hallo! Hvor blev de tre maaneder lige af?! Men faktum er, at jeg forlader en masse dejlige mennesker for at se en masse andre dejlige mennesker derhjemme. Om bare ni dage. Glaeder mig :)

Siem Reap i billeder

Billeder fra Siem Reap, som er en helt igennem fantastisk by, og som alle, der kommer forbi Cambodja, burde besoege:

Landminemuseum

Banteay Srei, kvindetemplet

Natmarked

Dr. Fish massage paa markedet, hvor smaa fisk spiser den doede hud paa ens foedder. SAA maerkelig en oplevelse! Men helt bloede foedder bagefter :)

Ved indgangen til Angkor Wat

Angkor Wat, det store hovedtempel. Proev at se bort fra turister, stilladser og groen plastik, og det vil sikkert se helt fantastisk ud!

Apsara

Mere Angkor Wat

Udsigten fra templet

Paa cykel paa vej mod det naeste tempel: Bayon

Bayon, templet med over 200 ansigter som disse, der kigger ind i junglen.

Aber paa vejen mod det naeste tempel, Ta Prohm.

Ta Prohm, som nogle maaske kan kende fra filmen Tomb Raider.

Solopgang over Angkor Wat. Desvaerre frygtelig overskyet.

Elefanter, som man kunne ride paa op ad bjerget til teplet Phnom Bakheng. Det kostede dog 20 dollars, saa vi gik den lange vej..

Phnom Bakheng. Dette tempel er ogsaa med i Tomb Raider, det er her Lara Croft lander i en helikopter.

Udsigten fra templet. Bjerget i baggrunden er det hellige bjerg, hvorfra man i sin tid hentede stenene til at bygge templet med. Lidt af en gaatur!

Var det noget med en noeglering lavet af et lille slangehoved? Som mine rejsekammerater sagde: “Man udrydningstruer jo ikke arten ved at koebe en taske i slangeskind eller en pung i rokkeskind, saa laenge dyrene er opdraettet til dette formaal. Saa er det jo ikke synd for dem!” Ydrk siger jeg bare!

Billeder fra Phnom Penh senere.

M

Ps. Kan I tro, at jeg er hjemme om 2 1/2 uge?